Kort beskrivelse af vores værksteder

MORGENMOTION
Morgenmotion har vi hver morgen! Her spilles der holdsport – fodbold og hockey. Der laves fair holdfordeling ud fra evner og motivation. Der spilles efter tillempede regler mhp. at holde et flow i spillet. Det handler mere om glæden ved at røre sig end om at vinde. For dem der ikke kan deltage i holdsport, er der mulighed for at gå eller cykle i stedet.

METALVÆRKSTEDET
Her arbejdes med traktor og maskinreparationer. Eleverne får kendskab til almindeligt håndværktøj. Eleven får undervisning i basale svejseteknikker samt deltager på eksternt sikkerhedskursus i svejsning. Eleverne bliver præsenteret for almindeligt forekommende metalbearbejdningsmaskiner. Der forekommer simple smede- og konstruktionsopgaver.

SCOOTERVÆRKSTEDET
Her repareres og renoveres scootere og knallerter. Eleverne får kendskab til korrekte fagudtryk. Det er et selvstændigt scooter- og småmaskinværksted der er udstyret med nødvendigt værktøj. Vi arbejder med alm. forekommende scootere og småmaskiner, der findes på det danske marked.

AUTOVÆRKSTEDET
Her bliver der arbejdet med at reparation af biler. I disse processer sker der en teoretisk gennemgang sideløbende med det praktiske arbejde. I arbejdsprocessen er eleven med fra start fra bestilling/afhentning af reservedele til bilen forlader værkstedet. Eleverne lærer navnene på alm.- samt specialværktøj og hvordan det benyttes.

LANDBRUGSVÆRKSTEDET
Her deltager den unge i opgaven med at dyrke 30 hektar økologisk landbrug samt med pasning af kødkvæg og vil få erfaring med arbejdet på et landbrug. Der kan desuden blive undervist i kørsel af traktor og hjælp til erhvervelse af traktorkørekort.

DE GRØNNE OMRÅDER
Her arbejdes med generel, almindelig havevedligehold fx græsslåning, hækklipning og beskæring af træer. Værksteder råder over almindeligt forekommende redskaber, både umotoriserede og motoriserede. Der arbejdes desuden med sikkerhed og arbejdsteknik vedr. let skovarbejde.

VVS VÆRKSTEDET
Her arbejdes der primært med nye projekter fremfor reparationsopgaver, det kan være opgaver som opsætning af vaske, trækning af varmerør og flytning af radiatorer. Der vil desuden blive undervist i sikkerhed på arbejdspladsen.

I KREA- OG IT VÆRKSTEDET
Her arbejdes der med billedkunst med fokus på ler- og tegneopgaver. Der benyttes Fotoshop og Publisher som en naturlig del af undervisningen.

TRÆVÆRKSTEDET
Her er der mulighed for at indgå i et forløb med træarbejde. Dette forløb er todelt og foregår både på det interne træværksted og med forskellige eksterne ad hoc opgaver ude i byen. Der læres alt fra alm. sløjdopgaver til bygningsvedligehold.

KØKKENVÆRKSTEDET
Her deltager den unge i tilberedning af frokosten som typisk består af en lun/varm ret med tilhørende grønt, og der tilberedes anretninger til møder m.m.
Den unge vil ligeledes indgå i rengøringsopgaver og lære om køkkenhygiejne.